23948sdkhjf

Årets Ejerledere kan stå bag Lene Bjerre

Bjarne Poulsen og Suzanne Sand, som sammen står i spidsen for interiør- og designvirksomheden Lene Bjerre Design, er nomineret til Årets Ejerleder 2015 i Nordjylland
Kåringen af Årets Ejerleder 2015 i Nordjylland står for døren, og tre finalister er nu fundet. Den prestigefyldte pris uddeles for 12. gang af PwC i samarbejde med bl.a. Nykredit og Dansk Erhverv.

Prisen går i år til den ejerleder, der med fokus på talent og kompetencer har skabt Nordjyllands mest succesfulde vækstvirksomhed.

De nominerede tæller Bjarne Poulsen og Suzanne Sand, der står sammen i spidsen som ejerledere af Lene Bjerre Design A/S. De to ejerledere har et stort engagement og passion i deres arbejde.

Lene Bjerre Design har eksisteret i 40 år, og med Bjarne og Suzanne i spidsen siden 2006 finder virksomheden i stigende grad sin omsætning uden for de danske grænser, og via et showroom i Italien og København præsenterer de deres produkter til det globale marked.

- Bjarne og Suzanne har siden overtagelsen af Lene Bjerre Design lagt mange kompetencer og meget ansvar ud til medarbejderne. Og ejerlederne har via stor medbestemmelse blandt medarbejderne og en flad organisation, hvor alle bliver hørt, opnået stor succes. Det tog lidt tid, inden medarbejderne vænnede sig til Suzanne og Bjarnes ledelsesstil, men det har haft en stor effekt på virksomhedens resultat, står der i begrundelsen bag nomineringen.

Ud over Lene Bjerres ejerledere er også Henrik Sørensen fra DESMI i Nørresundby og Niels Rask fra NS System i Frederikshavn indstillet til prisen som Årets Ejerleder 2015 i Nordjylland.

Opdatering (13.11.2015)
Vinderen af Årets Ejerleder 2015 i Nordjylland er blevet kåret, siden den oprindelige artikel blev publiceret. Det blev
Henrik Sørensen, der er ejerleder af Desmi i Nørresundby, som løb med prisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078